For 1400 år siden blev Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, højtelskede barnebarn, muslimernes leder, Imam Husayn, radi Allahu ’anhu og hans ledsagere, martyret på grusom vis i Karbala, og nogle folk, som støttede Yazid, og som alle kaldte sig selv muslimer. Det var en kamp imellem godheden, sandheden og retfærdigheden, som Imam Husayn, radi Allahu ‘anhu, repræsenterede imod ondskaben og uretfærdigheden, som Yazid stod for.
Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, har sagt at,
”Ingen kan være troende førend de elsker mig mere end deres forældre, deres børn og hele menneskeheden”
Og et andet sted:
”Førend de elsker mig mere end dem selv.”
At elske Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, indebærer i allerhøjeste grad også, at man elsker de mennesker som er Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, nær, de folk som Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, elsker og som elsker ham. Og iblandt disse er helt specielt Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, egen familie, ahl al-bayt.
Det er obligatorisk for enhver muslim at have kærlighed til Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, i lyset af Koranen.
Allah, subhanahu wa ta’ala, siger således i Koranens (49:2) at,
”O I troende, hæv ikke jeres stemmer over Profetens, og tal ikke så højt til ham, som I gør indbyrdes, så jeres gerninger ikke skal blive spildt, uden at I har kendskab til det.”
Det viser, at hvis en person, måske har levet i 100 år, bedt bønner hver dag, udført pilgrimsrejse hvert år, gjort alle de gode gerninger man kunne, men kommer hen til Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, og taler højrøstet foran ham, så vil hans 100 års gerninger bliver spildt. Der er kun én ting i Islam som kan gøre alt alle ens gerninger bliver og det er kufr, dvs. personen ryger ud af Islam. Hvad var hans synd? Han var måske et godt menneske på alle måder, men fordi han ikke respekterede Profeten og hævede sin stemme over Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, så mistede han alle sine gerninger.
I Sayyiduna ’Umars, radi Allahu anhu, tid var der en person hed det samme som Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam. Denne person drak alkohol, stjal fra folk, sloges med folk, og derfor var der altid nogen i gang med at råbe og skrige efter ham ved hans navn. En dag blev det nok for Sayyiduna ’Umar, radi Allahu ’anhu. Han tog fat i ham og sagde: ”Skift handlinger eller skift navn, jeg kan ikke tåle at høre min Profets (sallallahu ’alayhi wa sallam) navn blive tilsvinet på den måde pga. dig!”
Qadi Abu Yusuf, rahimahullahi, en stor imam og dommer i denne umma, var en dag ved at fortælle, at Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, elskede at spise græskar. Mens han sagde dette, rejste en mand sig op og sagde: ”Jeg hader græskar! ”Qadi Abu Yusuf, rahimahullahi, gav ordre til at få manden pisket for at have krænket Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam.
Imam Malik, rahimahullahi, har sagt, at hvis en person siger om Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, tøj at det er beskidt med hensigt om at nedgøre Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, forlader han troen.
Selv hvis en person taler grimt om det snørebånd, som var på Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, sko, ryger han ud af Islam.
Når det er sådan med et snørebånd, eller med Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, tøj eller med Profetens, sallallahu ’alayhi wa allam , navn, så tænk på de mennesker som er Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, kød og blod, nemlig hans familie.
Imam Husayn, radi Allahu ’anhu, er den person om hvem Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, selv sagde:
”Han er fra mig og jeg er fra ham”.
Om ham og hans bror, Imam Hasan, radi Allahu ’anhu sagde Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, at
”De vil være lederne af alle unge i Paradiset”.
Om deres moder, Sayyida Fatima al-Zahra, salamullahi ’alayha wa abiha, sagde Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, at
”Hun er lederen af alle kvinder i Paradiset.”
Om deres fader, Amir al-Mu’min, Sayyiduna ’Ali, karam Allahu wajhahu al-karim, skulle Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam have sagt:
”Et blik på ’Alis ansigt er tilbedelse”.
Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, familie er de mennesker som enhver muslim sender velsignelser på i hver bøn, Allahumma salli ’ala Muhammadin wa ’ala ali Muhammad (sallallahu ’alayhi wa sallam)
Så tænk på en med denne status; hvordan kunne en person som kalder sig muslim finde på dræbe, martyre ham og føre sit sværd over hans hals?
’Ulama har skrevet, at hvis en person slår en sayyid, en som afstammer fra Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, så kan det få ham ud af ham til at miste sin tro. Derfor hvis en lærer har børn som er sayyid og de er nødt til at slå dem, så skal de gøre hensigt om, at de er ved at tørre støv af deres kroppe og ikke at de er ved at straffe dem.
Så tænk på Imam Husayn, radi Allahu ’anhu, som sammen med sin bror Imam Hasan, radi Allahu ’anhu, er Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, allernærmeste sønner.
Men sagen er den, at Yazid var en person der ønskede at få magt. Han ønskede verdslige stillinger, han ønskede at vinde verden. Han var ligeglad med hvad Allah og Hans Profet, sallallahu ’alayhi wa sallam, havde gjort tilladt og hvad de havde gjort forbudt. Det betød intet for ham.
Men Imam Husayn, radi Allahu ’anhu, var et talerør for sandheden. Profeten, sallallahu ’alayhi wa sallam, har sagt at,
”Min aal (slægt) og Koranen vil ikke adskille sig fra hinanden, indtil de kommer hen til mig på Dommedagen”.
Imam Husayn, radi Allahu ’anhu, repræsenterede sandheden. Han var en fortaler for Allahs love, en fortaler for Profetens, sallallahu ’alayhi wa sallam, vej. Derfor var det nødvendigt for Yazid at komme af med ham, på trods af at Yazid og enhver vidste hvilken status Imam Husayn, radi Allahu anhu, havde.
Det kan godt være, at Yazids folk dræbte Imam Husayn, radi Allahu ’anhu og hans ledsagere, og udadtil fik undertrykt sandheden, selvom det ikke var tilfældet. For selv da Imam Husayns, radi Allahu ’anhu, hoved var adskilt fra kroppen og hængt op på et spyd, så fortsatte hovedet med at recitere Koranens vers. Men selvom Yazid fik dem dræbt, så husker hele verden i dag Imam Husayn, som vinderen. Muslimer verden over har siden dag sendt fredshilsener til Imam Husayn, radi Allahu ’anhu og forbandelser til Yazid.
Uanset hvor mange forbandelser man sender på Imam Husayns, radi Allahu ’anhu, morder er det ikke nok. Vi skal se på os selv og overveje om vi følger Imam Husayn eller om vi i virkeligheden følger Yazid og dermed får alle vores forbandelser i hoved på os selv.
Hvordan kan vi gøre dette? Det gør vi ved at se på, hvordan vi reagerer hver gang Allahs eller Hans Profets, sallallahu ’alayhi wa sallam, påbud og forbud når til os. Hvis en person fortæller os, at det er haram at sælge alkohol, prøver vi da at lukke munden på ham med kræft, svine ham til, nedgøre ham eller bøjer vi nakken for det? Det er opførsel der skal afgøre hvilken gruppe vi tilhører. Vi ved alle sammen hvad Islams love siger, men når vi gør noget som går imod disse love og nogen fortæller os at vi overtræder Islams love, opfører vi os da som en Yazid eller ikke.
Og sandheden er at de fleste mennesker, ikke er meget bedre end Yazid, når det kommer til handling. Når vi omtaler episoden med Imam Husayn, radi Allahu ’anhu, er det ikke blot for underholdningsskyld men for at vi skal huske på at sandheden ikke kan undertrykkes med magt, så det hjælper ikke at tro at fordi man har store familier, man har ære og man har status, så kan man tilsvine dem og nedgøre dem som kalder til Allahs og Hans Profets, sallallahu ’alayhi wa sallam, vej.
Allahumma arina l-haqqa haqqan wa r-zuqna ittiba’ahu wa arina l-batila batilan wa r-zuqna ijtinabah
O Allah, vis os sandheden som sandhed og skænk os velsignelsen af at følge den og vis os falskheden som falskhed og skænk os velsignelsen af at holde os væk fra den!
Overstående indlæg er fra bloggen Mercy for mankind, må Allah belønne forfatteren for hans bestræbelser og lade os gavne ved ham, amin!
Må Allahs fred og velsignelser være med vor Mester, Profeten Muhammad, hans noble familie og ædle ledsagere.
