Yawm al-'Arafa og 'Id al-Adha

I Allahs navn, Den Nådefulde, Den Barmhjertige og Allāhs fredshilsner og velsignelser være med Hans elskede Sendebud, Profeten Muhammad, hans noble familie, ædle ledsagere og hans efterfølgere.

Islam har to store helligedage, ‘īd al-fitr (1. shawwal) og ‘īd al-adha (10 dhu l-hijja). Den bogstavlige betydning af ordet ‘īd er en dag der kommer igen og igen. Foruden dette bliver ordet 'id brugt som betegnelse for enhver glædesdag, som det står i Koranen, hvor ‘Īsā ibn Maryam (fred være med ham) siger:

»Åh Allāh, vor Herre! Send til os et bord (med mad) fra himlen så der må være for os – for de første af os og for de sidste af os – en ‘īd og et tegn fra Dig…« (al-Mā’ida (5), vers 114).

Dagen hvorpå Profeten Muhammad (Allahs fredshilsner og velsignelser være med ham) blev født bliver derfor også kaldt for ‘īd, da det er en glædesdag hvor muslimer i hele verden udtrykker glæde for ankomsten af Universets nåde.

Profeten Muhammad (Allāhs fred og velsignelser være med ham) sagde om de to 'id:

»They are days of eating, drinking, and remembrance of God.« (Sahih Bukhari)

Formålet med ‘īd al-adha er at værdsætte al det som Allāh har skænket Sin skabelse, som udtrykkes ved at udføre den rituelle slagtning (udhiya) som er nødvendig for alle muslimer som har mulighed for dette, ved at følge Profeten Ibrahim's (Allāhs fred være med ham) sunna.

På denne måde udtrykker man en fuldstændig hengivelse overfor Allāhs befalinger; man underkaster sit hjerte og sind, sin rigdom og krop for at tilfredsstille Allāh (Den Strålende og Ophøjede). På denne dag underkaster hele den sidste umma sig i taknemmelighed overfor Allah (Den strålende og Ophøjede) som skænker os kilder af velsignelser.

Sayyidina Ibrāhīm (Allāhs fred være med ham) underkastede sig fuldstændigt overfor Den Nådige Skaber, da han var ved at ofre sin egen søn, indtil at Allah i sidste øjeblik sendte et dyr som blev slagtet i stedet. Lærdommen af Profeten Ibrahim's (Allahs fred være med ham) sædvane er beriget:

» Fuldstændig underkastelse overfor Allahs befalinger, af taknemmelighed, kærlighed og oprigtighed ved at bekæmpe menneskets største fjende: Satan.

På denne dag udfører muslimer, der har mulighed, den rituelle slagtning af et dyr, hvis kød bliver spist og omdelt til familie, venner og de fattige, og der bedes tidligt på dagen ‘īd-bønnen (som er pålagt enhver muslimsk mand men kvinder må naturligvis gerne bede denne).

» At værdsætte de velsignelser som Allah har skænket én, og takke Allāh for dem. Vi er opfordret til at være iklædt i det bedste og simple tøj, give gaver til hinanden (især til børn), og fejre denne glædesdag med sin familie, venner og naboer.

» At lade de fattige være en del af denne glædesdag; at huske deres vanskeligheder og at lette deres byrde: På ‘īd dagen er det især anbefalet at give frivillig almisse.

Med andre ord søger muslimerne at forene den verdslige og åndelige glæde, for det er blevet sagt:

»True rejoicing is not (merely) in wearing new clothes, but in becoming true in one’s devotion to Allah.«

På en velsignet dag som denne bedes der endnu en bøn, navnlig salāt al-‘īd, som er pålagt denne velsignede umma. Den består af to raka’āt med særlige takbīr. Visdommen bag salāt al-‘īd er - som selve ‘ïd dagene - at takke Allāh for Hans utallige velsigner som Han skænker os. Ved ‘iid-bønnen er der en khutba, som er wajib (nødvendigt) at lytte til, og alt det som er ildeset i khutba til fredagsbønnen er også ildeset ved ‘īd-bønnens khutba.

‘Arafa dagen (yawm al-‘arafa)

Den 9. Dhu'l Hijja er kendt som »‘Arafa dagen«, for pilgrimmene til Hajj samler sig i ‘Arafa for at udføre 'ibada, som er en af de tre centrale væsentlige ritualer i Hajj. Dens vigtighed er fremhævet igennem Allāhs elskede sendebud (Allāhs fredshilsner og velsignelser være med ham) udsagn (og sunna):

»Hajj er ‘Arafa.« (Hadīthen er berettet i de største hadīth værker.)

‘Arafa dagen er også vigtig for de der ikke er til Hajj, som det er overleveret:

Abū Qatada (Allah be pleased with him) related that the Messenger of Allah (blessings and peace be upon him, his family, and companions) said,

»Fasting the Day of ‘Arafa [9th of Dhu l-Hijja] expiates for two years, one prior and one forthcoming.« (Muslim, Abu Dawud, Nasa’i, Ibn Majah)

Belønning for at faste på denne dag er enorm. Det svarer til at have fastet i to år; både det tidligere og det kommende år.

Der er enighed om at det er højst anbefalet (mustahabb) at faste på ‘Arafa dagen, også selvom man er på Hajj i hanafī lovskolen, hvis ikke at det svækker (ens styrke) til at bruge dagen til at være fordybet i tilbedelse. (Haskafi, Durr; Kasani, Bada’i`)

‘Arafa dagen er en af de dage, når bønnerne (du'a) mere sandsynligt vil blive accepteret. (Ibn al-Haajj,al-Madhkhal; Saffarini, Ghidha’ al-Albab)

Dette er baseret på Profetens (Allahs fred og velsignelser være med ham) udsagn:

»The best of supplications are those on the Day of `Arafa.« (Tirmidhi, Ahmad, Malik og andre)

Imam al-Baji forklarer dens betydning som, 'Har mest baraka, den største belønning, og den hurtigste i at blive besvaret.' (al-Baji, al-Muntaqa Sharh al-Muwatta)

Fremsigelsen af takbir fra 9. dhu l-hijja til og med 13 dhu l-hijja

Det er pålagt at fremsige takbir al-'id efter enhver fard bøn, det er syndigt (for mænd) at undlade at dette om de er til Hajj eller ikke; eller om de beder bønnen i forsamling (jama'a) eller alene. For kvinder er det ikke wajib, altså nødvendigt, at fremsige dette.

Det skal gøres efter hver bøn: fra fajr bønnen den 9. dhu l-hijja ('Arafa-dagen) til og med 'Asr bønnen den 13. Dhu l-hijja.

Disse takbir varer i 5 dage og 23 bønner. Det er wajib (nødvendigt) at sige denne takbir en gang efter hver bøn i de 5 dage, det er også anbefalet at disse takbir fremsiges efter 'id-bønnen.

Man skal fremsige denne takbir lige efter at man har afsluttet bønnen (dvs. lige så snart at man har sagt »as-salamu 'alaykum wa rahmatullah« til både højre og venstre side). Hvis man taler, eller at ens wudu' bliver ugyldig, eller at man udfører en anden handling som ikke har med bønnen at gøre, da har man misset denne wajib handling. Derfor skal denne takbir siges med samme uden forsinkelse.

Takbir:

اللهُ أَكبرُ اللهُ أَكبرُ لا إلهَ إلا اللهوَاَللهُ أَكبرُ اللهُ أَكبرُ وَللهِ الحمدُ

Allahu akbar, Allahu akbar, La ilaha illa Allahu
wa Allahu akbar, Allahu akbar wa lillahi hamd
Wa Llahu Akbar, Allahu Akbar wa lillahi Lhamd.

»Allah er Den største, Allah er Den største, der er ingen gud men Allah. Og Allah er Den største, Allah er Den største og al prisning tilkommer Allah.«

Sunna handlinger som Allahs sendebud (Allahs fredshilsner og velsignelser være med ham) udførte til 'id al-adha:

At gøre noget ud af sig selv i overensstemmelse med shari'a, ved:

• At udføre ghusl (dette er sunna mu'akkida for 'id-bønnen)
• At børste ens tænder med miswak, hvis muligt.
• At tage parfume (itr) på
• At være iklædt i det bedste tøj som man besidder (uden at det overskrider det nødvendige behov; det behøver således ikke at være nykøbt tøj). Simpelt hvidt beklædning er sunna at klæde sig i.
• At vågne tidligt for at forberede sig til dagens sunna handlinger
• At tage afsted tidligt til stedet hvor 'id-bønnen forgår
• At forsinke sin måltid til 'id-bønnen er forbi
• At tage hjem fra 'id-bønnen ved en anden vej end den som tog derhen med, som er etableret af Profetens (Allahs fredshilsner og velsignelser være med ham) sædvane
• At gå når det forholdsvist er muligt uden besvær
• At fremsige 'id-bønnens takbir
  

Udhiya: Den rituelle slagtning af et dyr

Det er ifølge Imām Abū Hanīfa wājib (nødvendigt) at ofre et dyr, for enhver der besidder 613.35 gram sølv eller personlige ejendele til samme værdi (som er udover ens nødvendige behov)

Det er Profeten Muhammads (Allāhs fredshilsner og velsignelser være med ham) sædvane at udføre udhiya (udhiya er det arabiske ord for den rituelle slagtning, på persisk og urdu kaldes det qurbani)

Der ligger en stor belønning for at udføre udhiya, og i nedenstående hadīth berettes det at traditionen med udhiya stammer oprindeligt fra Profeten Ibrāhīm (Allahs fred være med ham):

Hadrat Zaid bin Arkam may Allah be pleased with him reports that the Companions of Rasulullah (peace and blessings be upon him) asked him:

»Ya Rasulullah, what is this sacrifice?« He said: »It is the way of your forefather Ibrahim (peace and blessings be upon him).« They asked: »What (reward) is for us therein?« He replied: »There is a reward for every hair (i.e. the reward for meat and useful parts of the animal's body will be very lofty in merit, but there will also be a great reward for the parts which are useless and thrown away such as the hair).«

They asked: »For the wool, Ya Rasulullah?« He replied: »There is one reward for every strand of wool.«« (Ahmed, Ibn Majah)

Indholdet af dette indlæg er stortset taget med udgangspunkt i disse tekster fra SunniPath. Læs evt. flere detaljer i disse:

» The Takbirs of Eid
» The Fiqh of Eid al-Adha
» The Day of `Arafah: The 9th of Dhu l-Hijja
» The Fiqh of Ritual Slaughter (Udhiya/Qurbani)

Må Allāh acceptere vores ‘ibāda, må Allāh skænke os tawfīq (vejledning) til at følge Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) fodspor, og tilgive os for vore synder, amin.

Må Allāhs fred og velsignelser være med vor Mester, Profeten Muhammad, hans noble familie og ædle ledsagere.