Den grædende træstubbe

Fra Risale-i Nur Værksamling om Profetens mirakler af Said Nursi:

»Dette vedrører den sørgende pæl, som er rapporteret i form af tawatur og styrker de træ-relaterede mirakler. Denne begivenhed, som fandt sted i Profetens Moské foran en stor skare, fasttømrer og bekræfter sådanne mirakler, for pælen kom fra et træ. Men dette mirakel er i sig selv mutawatir (har sikkerhed af eksplicit tawatur), mens mirakler vedrørende træer er mutawatir, når de betragtes som helhed.

Profeten plejede at læne sig op ad en stav fra en daddelpalme, mens han gav sine prædikener i moskéen. Da han imidlertid begyndte at give sine prædikener fra en nyligt opført prædikestol, hørte forsamlingen staven jamre ligesom en kamel. Den holdt først op med at beklage sig, da Profeten trøstede den ved at lægge sin hånd på den.

Dette mirakel er kendt videnom og har sikkerhed af eksplicit tawatur. Det blev rapporteret gennem 15 forskellige kanaler af en fremragende gruppe Ledsagere, blandt dem så eminente lærde og førende fortællere af Traditioner som Anas ibn Malik og Jabir ibn ’Abdullah al-Ansari (som begge tjente Profeten), ’Abdullah ibn ’Umar, ’Abdullah ibn ’Abbas, Sahl ibn Sa’d, Abu Sa’id al-Khudri, Ubay ibn Ka’b, Burayda og Umm Salama (de troendes moder). Hundreder af Tabi’un autoriteter modtog den fra Ledsagerne, og autentiske bøger med Tradition, fremfor alt Bukhari og Muslim, overbragte den til de følgende århundreder.

Jabir fortæller at Guds Budbringer plejede at læne sig op ad staven, kaldte den for ”daddelpalme-staven”, når han gav en prædiken i moskéen. Efter der blev bygget en prædikestol, holdt Profeten sine prædikener fra den. På grund af adskillelsen, jamrede staven som en gravid kamel. Anas fortæller at den jamrede som en vandbøffel og fik moskéen til at ryste. Sahl ibn Sa’d siger: ”Når den jamrede, brød mange mennesker ud i tårer.”

Ifølge Ubay ibn Ka’b hulkede staven så meget, at den flækkede. En anden rapport siger at Gud’s Budbringer sagde: ”Den jamrede fordi den blev adskilt fra recitationen af Gud’s Navne (under prædikenen).” Ifølge en anden version sagde han: ”Hvis jeg ikke havde omfavnet den og trøstet den, ville den have grædt indtil Dommedag, på grund af dens adskillelse fra Budbringeren.”

Ifølge Burayda lagde Budbringeren sin hånd på staven, da den begyndte at græde, og sagde: ”Hvis du ønsker det, vil jeg sætte dig tilbage i den skov, du engang kom fra, så du kan slå rod igen, trives fuldkomment og yde frugter igen. Eller, hvis du ønsker det, vil jeg plante dig i Paradis, og Guds venner vil spise af dine frugter.” Derefter lyttede han til den, og folkene i moskéen hørte staven sige: ”Plant mig i Paradiset, og Guds venner vil spise af mine frugter, et sted, hvor der intet forfald er.” Guds Budbringer sagde, at det ville han og tilføjede: ”Den har fortrukket Evighedens Verden fremfor denne midlertidige [verden].”

Den velkendte lærde, Hasan al-Basri, græd hver gang, han fortalte om denne mirakuløse hændelse til sine disciple, og sagde: ”Et stykke træ demonstrerer en sådan kærlighed og hengivenhed til Guds ædle, mest elskede Budbringer. I skal føle denne kærlighed meget mere end et stykke træ gør.”[118] Og vi siger: ”Det er sandt, og kærlighed og hengivenhed for ham er mulige ved at rette sig efter hans strålende Sunna og Shari’ah.”

SPØRGSMÅL: Hvordan kan det være, at mirakler med overflod af mad og vand ikke blev rapporteret gennem ligeså mange kanaler som den sørgende stav, selvom flere mennesker så dem?

SVAR: Der findes to slags mirakler. Nogle bekræftede hans Profetskab. Den sørgende stav er af denne slags, for det er et bevis, der styrker den troendes tro, tvinger hyklerne til tro og oprigtighed, og får vantro omvendt. Det er derfor, alle var vidne til det, og der blev brugt så megen energi på at genfortælle det. Den anden slags mirakler, der involverer mad og vand, er undere eller Guddommelige gaver, endda banketter tilberedt af den Barmhjertige Ene på grund af behov, snarere end manifeste mirakler.

Selvom de er mirakuløse beviser på hans Profetskab, er deres virkelige betydning at Gud, Som skaber hundreder af tons dadler af en enkelt dadelsten, giver en banket til 1000 mennesker af en lille smule mad og stiller tørsten hos en hel hær med vand, der strømmer i rigelige mængder fra Profetens fingre. Det er derfor, hvert mirakel, der er relateret til mad og vand, ikke når samme grad af mirakel, som den sørgende stav.

Men eksempler på disse to slags mirakler betragtes, som helhed, at have været ligeså udbredt fortalt, som den sørgende stav. Derudover kunne hver enkelt tilstedeværende kun se virkningerne (og ikke episoderne) af den rigelige mad og vand, med nogle der kun var vidne til deres hændelser, blev stavens jamren hørt af alle. Dette er en anden grund til at sidstnævnte blev så vidt udbredt.«

Det berettes at 'Umar ibn al-Khattāb (Allāh være tilfreds med ham), efter Profetens (Allāhs fred og velsignelser være med ham) bortgang, blev hørt grædende sige:

»Du betyder mere for mig end min far og mor, Oh Allāhs Sendebud! Der var engang en palmetræstub, som du plejede at stå ved, når du talte til folk. Men da folkemængden steg, indførte du en talerstol, så alle kunne høre dig. Træstubben sørgede så, og græd over adskillelsen fra dig, indtil du lagde din hånd over den og beroligede den. Endnu større ret har dit folk til at længes efter dette, for nu er du skilt fra os.« (Kilde: Fortrinligheden af påkaldelsen af velsignelser på Allahs sendebud)